Sövdeborg, herregård i Skåne ca. 45 km øst for Malmø. Hovedbygningen er opført 1587-97 som et vinkelanlæg med hjørnetårn. I rigsråd Otte Thotts (1607-56) ejertid tilføjedes en nordfløj (1642), og et par interiører fik lofter i hhv. stuk og træskærerarbejde i fornem bruskbarok. Gården, der 1840-44 ombyggedes i nygotik ved C.G. Brunius, har siden 1788 tilhørt slægten Piper/Stiernswärd.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.