Rudolf Holsti, 1881-1945, finsk diplomat og politiker. Holsti var tilhænger af Finlands orientering mod vestmagterne. Han var knyttet til Framstegspartiet og blev i 1919 udenrigsminister. Finland indgik på Holstis initiativ i forhandlinger om en randstatsalliance vendt mod Sovjetunionen og Tyskland, hvilket førte til regeringens fald i 1922. I 1936 blev han atter udenrigsminister, men måtte efter tysk pres trække sig tilbage i 1938, hvilket tolkedes negativt af Sovjetunionen, som han i et forsøg på tilnærmelse havde besøgt.