Ronda

Arenaen i Ronda
Licens: CC BY NC SA 3.0

Artikelstart

Ronda, by i Sydspanien beliggende på et plateau i Rondabjergene vest for Málaga; 34.381 indb. (2016).

En dyb kløft deler bymidten i en gammel maurisk og en nyere del. Broen over kløften, Ponte Nuevo, blev færdiggjort i 1793 efter fire årtiers byggeri. Den pittoreske by har bl.a. et romersk teater og en af Spaniens ældste arenaer til tyrefægtning fra 1785.

Hvert år tiltrækker Rondas festival eller feria i september, hvor byens legendariske tyrefægter Pedro Romero (1754-1839) fejres med historiske optog, store mængder af turister.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig