Rob Krier

Faktaboks

Rob Krier
Født
1938

Rob Krier, egl. Robert Krier, f. 1938, luxembourgsk-østrigsk arkitekt. Rob Krier, der ligesom broderen Leon Krier er en af hovedpersonerne i neorationalismen, fokuserer i sit opgør med den funktionalistiske by på udformningen af byens rum — det offentlige rum.

I manifestet Stadtraum in Theorie und Praxis (1975) og i projekter, fx byplanforslaget til Cergy-Pontoise (1989), Paris, forsøger han med en byrumtypologi at genskabe den arkitektoniske struktur i den førindustrielle by.

Overvejelserne ligger til grund for bl.a. boligbyggerierne Ritterstrasse (1980) og Rauchstrasse (1982-84), begge i Berlin.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig