Risskov

Artikelstart

Risskov, nordligt forstadskvarter til Aarhus, tidligere stationsby og nu trinbræt på Grenaabanen; 7271 indb. i sognet (2011).

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1513 som riisskow, af ris 'krat' og skov.

Bebyggelsen er overvejende villaer, som ligger på hævet litorinahavbund ved Aarhusbugtens strandområder og i det bagvedliggende morænelandskab. På skråningen herimellem ligger Psykiatrisk Hospital i en park.

Kvarteret har navn efter Riis Skov, der ligger ud mod Aarhusbugten syd for Risskov. I skoven ligger et vandrerhjem, en restaurant og ud for denne en badeanstalt, Den Permanente. Skovbunden har en tæt bevoksning af ramsløg.

Mellem skoven og stranden kører Grenaabanen, og her findes en cykelsti, Risskovstien, som forbinder Risskov med Aarhus.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig