Ringhalsværket er Sveriges største kernekraftværk; det ligger ved Ringhals i Halland, 50 km syd for Göteborg. Værket bestod oprindelig af en enhed med en kogendevandsreaktor og tre enheder med trykvandsreaktorer med en elektrisk effekt på henholdsvis 830 MW, 870 MW, 915 MW og 915 MW. De blev sat i drift i henholdsvis 1976, 1975, 1981 og 1983. Kogendevandsreaktorenheden blev leveret af Asea-Atom, de tre andre enheder af det amerikanske firma Westinghouse; begge firmaer udgør i dag Westinghouse Atom. Ringhalsværket ejes og drives af svenske Vattenfall.

Sverige har et langsigtet mål om at reducere sin afhængighed af kernekraft, og kogendevandsreaktoren blev således lukket ned i 2019 og den første af trykvandsreaktorerne i 2020. De to resterende forventes til gengæld at være i drift endnu i mange år.

Læs mere i Den store danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig