Reykjanesryggen, Reykjaneshryggur, undersøisk bjergryg, der er en fortsættelse af halvøen Reykjanesskagi på SV-Island. Ryggen er en del af Den Midtatlantiske Havryg og således en del af grænsen mellem Den Eurasiske Plade og Den Nordamerikanske Plade; se pladetektonik. Oceanbundsspredningen sker med en hastighed på ca. 1 cm pr. år.