Red Power, protestbevægelse blandt nordamerikanske indianere i 1960'erne, hvor unge indianere reagerede mod den vedvarende statslige undertrykkelse af indianske rettigheder. Bevægelsen manifesterede sig bl.a. ved såkaldte fish-in-demonstrationer i Washington og Oregon, som resulterede i en officiel stadfæstelse af indianske fiskerettigheder. Bevægelsen afløstes i 1970'erne af den mere militante American Indian Movement. Se også panindianisme.