Faktaboks

Rane Jonsen
Død
1294

Rane Jonsen var en dansk aristokrat. Jonsen tilhørte den adelsslægt, der senere kaldtes Rane.

Slægten Rane havde gods på Stevns, hvor Jonsen formentlig ejede godset Gjorslev. Han blev kammermester hos Erik 5. Klipping og var i 1286 med kongen, da denne søgte nattely i Finderup Lade. Da kongemorderne trængte ind her, optrådte Jonsen ifølge folkevisen som forræder. Visen fortæller, at han "værgede sin herre som en skalk".

Rane Jonsen blev dømt fredløs og han deltog i angreb på Danmark fra 1289. I 1294 blev han fanget og henrettet ved Roskilde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig