Finderup Lade, lokalitet i sognebyen Finderup sydvest for Viborg. Kong Erik 5. Klipping blev myrdet i Finderup Lade Sankt Cæcilie nat, 22.11.1286; der er usikkerhed om ladens nøjagtige placering.
Faktaboks
- Etymologi
- Om stednavnet Finderup: 1. led efter mandsnavnet Finni, 2. led -torp 'udflytterby'.
Laden nedbrændte i forbindelse med mordet og blev ikke genopført. På ladegrunden opførtes allerede i 1200-t. et kapel, som stod til 1500-t. På den formodede tomt blev der i 1891 på initiativ af digteren Thor Lange rejst et granitkors til minde om mordet.
Kommentarer (2)
skrev Carsten Høj Rasmussen
Hvem er den person der gemmer sig til højre i billedet?
svarede Jacob Mollerup
Det har vi ikke oplysninger om.
Spørg event. på museet:
https://dnm.dk/kontakt-museet-3/
mvh redaktionen
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.