Radomsko, by i det centrale Polen 75 km syd for Łódź; 50.950 indb. (2005) . De ældste og vigtigste brancher findes inden for møbel-, tekstil- og metalvirksomhed. Derudover rummer byen glasproduktion og fødevareindustri. Forfatteren Władysław Reymont er født i Radomsko. Byen, der i 1266 fik byrettigheder, blomstrede som handelsby i middelalderen, men mistede derefter sin betydning, indtil den industrielle udvikling begyndte i slutningen af 1800-t.