Madonna med barnet, som er dateret til den første halvdel af 300-tallet.
.
Licens: CC BY 2.0

Priscillas katakomber ligger på Via Salaria i Rom. Omkring 40.000 ligger begravet i de 13 kilometer lange tunneler, hvilket gør den til en af de største katakomber i byen. Et stort antal paver og martyrer er begravet i katakomberne.

De underjordiske gange og gravkamre blev udgravet mellem 100- og 400-tallet, delvist ved at genbruge eksisterende underjordiske strukturer, herunder et pozzolana-brud og et gravkammer tilhørende Acilia-familien. Priscilla, den adelskvinde som katakomben er opkaldt efter, og som muligvis donerede jorden, tilhørte sandsynligvis denne romerske senatorfamilie.

Katakomberne er udsmykket med vægmalerier med noget af den ældste kristne ikonografi. Man kan blandt andet se den tidligste skildring af Madonna og barnet med profeten Bileam ved siden af hende, der peger på en stjerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig