Portugal - religion

Artikelstart

Portugal - religion, Den katolske kirke er dominerende; stat og kirke har siden 1911 været adskilt. Kirken har sin største aktive tilslutning i landets nordlige del, hvor over 90% af befolkningen betragter sig som katolikker, mens det i visse dele af Alentejo er mindre end 40%. Efter den første republiks antiklerikale politik betød miraklet i Fátima s.m. højrediktaturet fra 1926 en styrkelse af kirkens position, beseglet gennem Salazarstyrets konkordat med Vatikanet i 1940; der blev dog ikke rokket ved retten til borgerlig vielse og til skilsmisse eller ved trosfriheden. Andre religiøse retninger har i slutningen af 1900-t. vundet stigende tilslutning.

Læs mere om Portugal.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig