Portland er med sine 641.100 indbyggere (2021) den største by i Oregon, USA. Byen ligger ved Willamette River beliggende nær udløbet i Columbiafloden. Portland, der siden grundlæggelsen 1843 har været en vigtig havneby, er et økonomisk og kulturelt center. Sammen med en hurtigtvoksende computerindustri (heraf populærnavnet Silicon Forest) hører træ- og papirindustri, metalindustri og kemisk industri til de største brancher.

Efter en tiltrængt renovering er downtown siden 1970'erne blevet et turistmål. Til seværdighederne hører Portland Center for The Performing Arts og arkitekten Michael Graves' omdiskuterede Public Service Building (1980-82). I forstaden Beaverton ligger hovedsædet for Nike-koncernen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig