Plinius den yngre var en romersk politiker. Plinius voksede op hos sin morbror, Plinius den ældre, som senere adopterede ham. Som morbroderen gjorde han politisk karriere, hvis højdepunkter var konsulatet i år 100 og posten som provinsguvernør i Bithynien fra ca. 111 til hans død.
Plinius er især kendt for sine breve, som blev udgivet i ti bøger. De fleste har essayagtig karakter med modtagere som historikerne Tacitus og Sueton. I to af hans kendte breve (ep. 6.16 og 6.20) skildres Vesuvs udbrud i 79 og morbroderens død. Tiende bog, som udkom posthumt, indeholder hans brevvekslinger med kejser Trajan. Den kaster lys over romersk administration; fx findes her den første diskussion af romernes opfattelse af og reaktion over for de kristne (ep. 10.96 og 10.97). 1966 udkom en oversættelse af samtlige breve.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.