Bithynien, Bithynia, i oldtiden landskabet i det nordvestlige Lilleasien øst for Bosporus. Befolkningen var thrakere bortset fra de hellenere, der havde bosat sig i kolonierne Kalkedon og Astakos. I hellenistisk tid blev Bithynien et selvstændigt kongerige, som under Prusias 1. og 2. (ca. 230-149 f.Kr.) omfattede Marmarahavets og Sortehavets sydkyst frem til Herakleia.
I 74 f.Kr. testamenterede kong Nikomedes 4. Bithynien til romerne, og området blev i 64 f.Kr. en del af dobbeltprovinsen Bithynia et Pontus, organiseret af Pompejus. Provinsens kerne var 12 selvstyrende byer, hvoraf de fleste stammede fra græsk-hellenistisk tid, mens enkelte blev nyanlagt af romerne. Nikomedia blev gjort til provinshovedstad og senere også til center for provinsens kejserkult. Indtil ca. 250 e.Kr. prægede flere af byerne egne lokale bronzemønter. En del af Bithynien indgik i kejser Diokletians senere provinsordning under diocesen Pontus og forblev som sådan i Det Østromerske Rige.
Bithynien er kendt for brevvekslingen imellem provinsens statholder fra ca. 110 e.Kr., Plinius d.y., og kejser Trajan.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.