Artikelstart
Playboy, amerikansk månedligt mandeblad, grundlagt i Chicago i 1953 af Hugh Hefner. Magasinet fik trods indledende vanskeligheder med censuren succes ved at kombinere nøgenfotos, bl.a. opfindelsen af månedens foldeudpige (am. centerfold), med interview med fremtrædende personligheder og talrige prisbelønnede artikler.
Fra sidst i 1970'erne oplevede bladet en voldsom oplagsnedgang, og i 1982 fratrådte Hefner som redaktør. Bladet har siden stabiliseret sig under ledelse af hans datter Christie Hefner (f. 1952). Magasinets amerikanske udgave trykkes i ca. 3,1 mio. eksemplarer og sælges i flere end 40 lande (2004); derudover udkommer et antal nationale udgaver.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.