Artikelstart
Pietro Lombardo, ca. 1435-1515, italiensk arkitekt og billedhugger. Pietro Lombardo, der muligvis blev uddannet i Firenze, regnes blandt de mest fremtrædende venetianske renæssancekunstnere.
Hans arkitektoniske hovedværki Venezia er kirken Santa Maria dei Miracoli (1480-89) med en rundbuegavl og facade i fine marmorfelter.
I hans værksted arbejdede sønnerne Tullio (ca. 1455-ca. 1532) og Antonio (ca. 1458-ca. 1516); her udførtes mange store gravmæler, blandt andet for dogen Andrea Vendramin i kirken San Giovanni e Paolo i Venezia (ca. 1494).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.