Faktaboks

Pietro Belluschi
Født
1899
Død
1994

Pietro Belluschi, 1899-1994, italiensk-amerikansk ingeniør og arkitekt. Fra 1923 bosat i USA, hvor han i 1933 blev partner i arkitektfirmaet A.E. Doyle and Associates og i 1951 i Skidmore, Owings & Merrill; samme år blev han rektor for School of Architecture and Planning ved Massachusetts Institute of Technology.

Pietro Belluschi, der tilhører generationen af internationale modernister, har tegnet adskillige større byggerier, bl.a. Portland Art Museum, Oregon (1939), og curtain wall-bygningen Equitable Building (1948), også i Portland.

Den amerikanske nordvestkyst-regionalisme afspejler sig i hans enfamiliehuse såsom Platt House i Portland (1941) og i mange kirkebygninger, fx Trinity Church i Concord, Massachusetts (1964).

Læs mere om arkitektur i USA.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig