Pierre Louis Roederer, 1754-1835, fransk politiker. Roederer blev valgt ind i Generalstænderforsamlingen i 1789. Han overtalte i 1792 Ludvig 16. til at søge tilflugt i Den Lovgivende Forsamling inden stormen på Tuilerierne. Roederer deltog i Napoleons Brumairekup i 1799 og havde en væsentlig funktion i statsrådet. Under Restaurationen var han i unåde, men fik en fremtrædende plads under Ludvig-Filip.