Pierre Le Roy de Boiseaumarié, 1890-1967, fransk vinproducent og jurist, pilot under 1. Verdenskrig. Han overtog ved ægteskab Château Fortia i Châteauneuf-du-Pape, hvor han fra 1923 udformede det sæt regler for kontrol af vinproduktion, der kom til at danne grundlag for AOC i hele Frankrig. 1949-63 var han den første formand for Office international du vin.