Pier Luigi Nervi

Faktaboks

Pier Luigi Nervi
Født
1891
Død
1979

Artikelstart

Pier Luigi Nervi, 1891-1979, italiensk ingeniør og professor ved Roms Universitet 1946-61. Pier Luigi Nervi, der åbnede egen tegnestue i Rom i 1920, fik med det kommunale stadion i Firenze (1930-32) sit internationale gennembrud inden for den moderne arkitektur.

Gennem hele sin virksomhed udforskede Nervi jernbetonens og især ferrocementens strukturelle og æstetiske muligheder, fx i Palazzo delle Esposizioni, Torino (1948-49) og i Saint Mary's Cathedral, San Francisco (1971).

Et af Nervis hovedværker, Palazzetto dello Sport, Rom (1956-57) overdækkes af en flad kuppel med en diameter på 60 m, der er konstrueret af præfabrikerede elementer.

Læs mere om italiensk arkitektur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig