Petrograd-sovjetten, revolutionært råd, som spillede en central rolle under den kommunistiske magtovertagelse i Rusland i 1917. Petrograd-sovjetten, der oprettedes efter Februarrevolutionen, blev i september overtaget af bolsjevikkerne med Lev Trotskij i spidsen. De ledende medlemmer af sovjettens "Militære Revolutionskomité" dirigerede opstanden, der udløste Oktoberrevolutionen samme år. Med dannelsen af en ny bolsjevikdomineret regering under Lenin mistede Petrograd-sovjetten hurtigt sin politiske betydning. Se også Russiske Revolution.