Petr Skrabanek, 1940-1994, tjekkoslovakiskfødt læge, der efter den russiske invasion i Tjekkoslovakiet i 1968 bosatte sig i Irland. Fra 1984 underviste han i samfundsmedicin på Trinity College i Dublin, hvor han siden blev ansat som professor. Petr Skrabanek blev kendt som en skarp kritiker af sundhedsvæsenet (se sundhed), bl.a. som en flittig og vittig lederskribent i det britiske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet og med bøgerne Follies and Fallacies in Medicine (1989, sammen med James McCormick, da. Vildfarelser og vildførelser i lægekunsten, 1990) og The Death of Human Medicine and the Rise of Coercive Healthism (1994).
Petr Skrabanek
Faktaboks
Petr Skrabanek
- Født
- 1940
- Død
- 1994
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.