Peter og Ping, dansk humoristisk tegneserie skabt af Robert Storm Petersen.
Den 8.3.1922 debuterede Peter Vimmelskaft i dagbladet B.T., en serie om en lang, ranglet, cigarrygende herre med et minimalt overskæg.
Den 7.11.1922 gik den nu lille, trivelige Peter på restaurant sammen med en pingvin, og dermed opstod serien Peter og Ping, som indtil Storm P.s død i 1949 med succes kommenterede verden på finurlig, lun og snusfornuftig vis og bl.a. blev udgivet som populært årshæfte.
Se også tegneserier.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.