Peter Malberg

Faktaboks

Peter Malberg
født:
21. september 1887
død:
23. juni 1965

Peter Malberg, 21.9.1887-23.6.1965, dansk skuespiller; bror til Henrik Malberg. Peter Malberg debuterede 1907 på Aarhus Teater. Efter en seriøs kunstnerisk periode på Betty Nansen Teatret spillede han 1930 på Det Ny Teater Balder Svanemose i Peter den Store. I alt spillede han siden rollen et par tusinde gange, som blev fastholdt i filmen Hans Onsdagsveninde (1943).

Han var en original karakterkomiker, som det fremgår af bl.a. Bolettes Brudefærd (1938) og Thummelumsen (1941), men hans anlæg som fjollemikkel blev udnyttet enstrenget i en lang række Morten Korch-film, hvor han formåede at tale samtlige danske dialekter på en gang, og som onkel Anders i Far til fire-filmene (1953-61).

Hans duet med Poul Reichhardt fra Korch-filmen Det gamle guld (1951), "Jeg har min hest, jeg har min lasso", blev en veritabel landeplage.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig