Paul Abadie

Faktaboks

Paul Abadie
født:
1812
død:
1884

Paul Abadie, 1812-1884, fransk arkitekt. Fra 1848 deltog Paul Abadie i restaureringen af Notre-Dame-katedralen i Paris, et arbejde, der blev ledet af Viollet-le-Duc.

De følgende år forestod han tillige restaureringen af en lang række andre kirker, bl.a. St.-Pierre i Angoulême og St.-Front i Périgueux.

Inspireret af disse kirkers romanske og byzantinske stiltræk opførte Paul Abadie fra 1875 sit hovedværk, Sacré-Cæur i Paris, der blev indviet 1919.

Læs mere om fransk arkitektur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig