Partito Popolare Italiano, PPI, italiensk politisk parti, oprettet i 1994 som arvtager til Democrazia Cristiana. PPIs højrefløj brød i 1995 ud og dannede partiet Cristiani Democratici Uniti (CDU). Ved parlamentsvalget i 2001 blev CDU optaget i Silvio Berlusconis centrum-højre-regering, og dets leder, Rocco Buttiglione, blev Europaminister. PPI indgik derimod i centrum-venstre-samarbejdet La Margherita.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.