Parisaftalerne (fra 1954 om suverænitet efter 2. verdenskrig)

Artikelstart

Parisaftalerne er en række mellemstatslige aftaler mellem de vestlige besættelsesmagter fra afslutningen af 2. verdenskrig (USA, Storbritannien og Frankrig) og Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) indgået i 1954. Aftalerne gav Forbundsrepublikken så godt som fuld suverænitet.

Dog forbeholdt de tre besættelsesmagter sig ret til afgørelse i spørgsmål, der vedrørte Berlin og Tyskland som helhed. De bragte besættelsesstyret til ophør og regulerede den fortsatte tilstedeværelse af tropper fra de tre vestlige lande.

Forbundsrepublikkens og Italiens forsvarsbidrag til Den Vesteuropæiske Union blev fastlagt, og en række aftaler underskrevet af 14 NATO-lande, heriblandt Danmark, sikrede vesttysk optagelse i NATO. Endelig blev der indgået en fransk-tysk aftale, som anerkendte Saarlands tilhørsforhold til Forbundsrepublikken. Indtil den såkaldte 2+4-traktat trådte i kraft i 1991, udgjorde Parisaftalerne grundlaget for Forbundsrepublikkens udenrigspolitiske stilling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig