Faktaboks

Panaït Istrati
Født
10. august 1884, Braila, Rumænien
Død
16. april 1935, Bukarest
Nationalitet
rumænsk

Den rumænskfødte Panaït Istrati er kendt som en overvejende fransksproget forfatter. Han forlod Rumænien i 1916 og lærte sig fransk under et ophold i Schweiz.

Hans omtumlede tilværelse blev bragt på det litterære spor efter et mislykket selvmordsforsøg i i 1921, og selveste Romain Rolland skrev forord til hans debutbog Kyra Kyralina (1924, dansk 1941), der bl.a. fulgtes af Onkel Anghel (1925, dansk 1942) og Présentation des Haïdoucs (1924-1926, dansk Hajdukerne 1943), alle med rumænske emner og miljøer. I 1928 kan han færdiggøre sin vigtige roman Les Chardons du Baragan (dansk Tidslerne på Baragan, 1977) om sociale uroligheder i et øde hjørne af Rumænien.

Istratis værker er præget af stor medmenneskelighed formidlet med en original, medrivende fortællekunst.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig