Faktaboks

P.O. Pedersen

Niels Peder Poul Overdrup Pedersen

Født
8. juli 1910
Død
26. august 1994

P.O. Pedersen var en dansk tandlæge, der var professor og rektor ved Tandlægehøjskolen i København. Pedersen var især kendt for sine undersøgelser af grønlændernes tandforhold i 1930'erne.

P.O. Pedersens karriere

P.O. Pedersen tog tandlægeeksamen i 1931 og beklædte i 1930'erne og 1940'erne forskellige stillinger som undervisningsassistent, videnskabelig assistent og docent ved Tandlægehøjskolen i København. I 1949 blev han udnævnt til professor i propædeutisk odontologi. I perioden 1955-1970 var P.O. Pedersen rektor for Tandlægehøjskolen.

P.O. Pedersens forskning

I 1933 havde Pedersen ansættelse som tandlæge ved kryolitbruddet i Ivigtut, og der foretog han den første af en række undersøgelser af den grønlandske befolknings tandforhold. Han foretog i de følgende år flere ekspeditioner rundt i Grønland, og resultaterne af disse mange feltstudier blev offentliggjort i disputatsen The East Greenland Eskimo Dentition (1949).

Hædersbevisninger

P.O. Pedersen blev som den tredje dansker dr.odont. i 1949. Han havde et stort internationalt netværk og modtog en række æresdoktorgrader og andre hædersbevisninger, bl.a. Fellow of the Royal College of Surgeons of England. I 1966 blev P.O. Pedersen valgt til præsident for den verdensomspændende tandlægevidenskabelige organisation Fédération Dentaire Internationale.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig