P, p er det 16. bogstav i alfabetet.
Romerne overtog tegnet P med lydværdien [p] fra vestgræsk, hvor det havde den form, som ses på tegningen. Tegnet stammer som det græske bogstav pi, Π, fra det fønikiske bogstav pe.
P indgår i en række forkortelser, fx p. for pagina 'side', p.a. for pro anno 'om året', p.m. for post meridiem 'efter middag', p.p. for port payé 'porto betalt', PS for post scriptum 'efterskrift', p.t. for pro tempore 'for tiden' samt P for navnet Publius.
I dansk udtales p som en ustemt, bilabial klusil. I ren forlyd, dvs. i begyndelsen af en stavelse, dog som et postaspireret [p], fx pige, pryd, kaput, tulipan. I alle andre stillinger er udtalen et uaspireret [b], således i dækket forlyd, fx spild, sprede, efter konsonant, fx hvalp, skorpe, læspe, efter vokal i udlyd, fx op, ketchup, og i indlyd, fx type, discipel. Der er sammenfald i udtalen af lap og lab, rippe og ribbe, moppe og mobbe. I forbindelsen ps i forlyd er p stumt i de fleste ord, fx pseudonym, psykologisk.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.