Otto Malling

Faktaboks

Otto Malling
Født
1. juni 1848
Død
5. oktober 1915

Artikelstart

Otto Malling var en dansk komponist og organist, elev af J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade. I sin samtid var han kendt som dirigent og organisator. Sammen med C.F.E. Horneman og Jacob Fabricius stiftede han i 1874 Koncertforeningen, hvis profil var et mere moderne alternativ til Musikforeningen, der var ledet af Gade. Malling var en flittig og anerkendt dirigent for foreningen frem til 1893.

Han var også en højt skattet underviser. I 1885 fik han sin første ansættelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, som han var direktør for fra 1899 og frem til sin død.

Allermest kendt var han dog som organist. Han uddannede sig hos G. Matthison-Hansen (1832-1909) og var fra 1878 ansat i Skt. Petri Kirke, siden fra 1891 i Helligåndskirken, og i 1900 efterfulgte han Hartmann som domorganist i Vor Frue Kirke i København. Orglet fik en særlig betydning for Malling. Her kunne han udtrykke sig personligt, og han var beundret for sine gribende smukke improvisationer.

Orglet har en central placering blandt hans righoldige kompositioner. Det drejer sig bl.a. om orgelværkerne Christi Fødsel (1892), Christi Død og Opstandelse (1893), Kirkeaarets Festdage (1897), Frelserens syv Ord paa Korset (1904) og flere orgelværker over Jesu liv og gerninger. Malling komponerede i alle genrer: korværker, kantater, orkesterværker – bl.a. Symfoni i d-mol (1884) og Klaverkoncert i c-mol (1890) – samt kammermusik, sange og klavermusik.

Som komponist var Otto Malling inspireret af Gade og Hartmann samt af fransk musik. Hans kompositoriske stil var båret af fantasi, klarhed og kortfattet prægnans, men hans musik kom snart efter hans død i klemme mellem romantik og en mere moderne stil ved bl.a. Thomas Laub. Det har medført, at Malling er gået i glemmebogen helt frem til i dag.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig