Ostmarkenverein, (2. led ty. Verein 'forening'), tysk grænseforening, stiftet i 1894 i Poznań, med hovedsæde i Berlin. Ostmarkenverein virkede til fremme for tyskheden i det østlige grænseland og søgte bl.a. at tiltrække tyske indvandrere. Efter 1. Verdenskrig var foreningen talerør for en revision af de østlige grænser og for en sløjfning af Den Polske Korridor. Foreningen blev opløst i 1933.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.