Onsevig

Artikelstart

Onsevig, tidligere udskibningssted og fiskerleje ved vigen af samme navn på Nordvestlolland 13 km nord for Nakskov. Havnen (anlagt 1918-19) benyttes i dag især af lystbåde. I det lave farvand ud for kysten er Vindeby Havmøllepark etableret.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1692 som Onse Wig, 1. led måske af gudenavnet Odin.

I 2009 åbnede Onsevig Klimapark, der har fokus på klimatilpasning med interaktiv kystbeskyttelse og dyrkning af alger for at udnytte energien herfra. Der er endvidere et testområde for bølgeenergi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig