Olaf Pedersen

Faktaboks

Olaf Pedersen
Født
8. april 1920
Død
3. december 1997

Artikelstart

Olaf Pedersen, 8.4.1920-3.12.1997, dansk fysiker og videnskabshistoriker, professor i de eksakte videnskabers historie ved Aarhus Universitet fra 1967. Han interesserede sig især for oldtidens, middelalderens og renæssancens videnskaber, som han allerede havde behandlet i sin disputats om Nicole Oresme (1956).

Internationalt blev han især kendt for sin bog A survey of the Almagest (1974) om Ptolemaios' værk. Olaf Pedersen var en fremragende formidler og underviser, og han blev kendt i vide kredse for sine mange populærvidenskabelige bøger, artikler, radio- og fjernsynsforedrag. Hans sidste værk, Naturerkendelse og theologi i historisk belysning (1996), er udtryk for hans optagethed af religiøse forhold.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig