Office for Budget Responsibility (Styrelsen for Budgetansvar) eller OBR blev oprettet af George Osborne, som var finansminister i David Camerons konservative-liberaldemokratiske koalitionsregering fra 2010-2015. Styrelsen blev angiveligt oprettet for at give regeringsuafhængige vurderinger af regeringens økonomiske politik og den britiske økonomis tilstand.

George Osborne fremhævede, som et af argumenterne for etableringen af OBR, at der var brug for en sådan styrelse, fordi han mente at finansministeriets prognoser for økonomien ofte var overoptimistiske. Det blev overvejende bemandet med embedsmænd, der tidligere havde arbejdet i finansministeriet, hvilket medførte kritiske søgelys på OBR og spørgsmål om, hvorvidt styrelsen nu også var uafhængig af regeringen. Det blev også kritiseret at OBR ikke, som tilfældet er med det britiske statistiske kontor samt de britiske statsrevisorer, skal afgive rapporter til parlamentet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig