Oceanien har ikke jernbaner i større stil med undtagelse af Australien og New Zealand.

Australien

Australiens første jernbane åbnedes i 1854 mellem Melbourne og Hobs Bay. De australske baner er blevet anlagt med forskellige sporvidder i de enkelte delstater, hvilket er til ulempe for transkontinentale transporter. For at løse dette problem er nogle strækninger anlagt med spor, som kan trafikeres af tog med forskellige sporvidder.

Udbygningen efter 2. Verdenskrig er dog udelukkende foregået i form af normalsporede baner. I Australien findes verdens længste lige jernbanestrækning, 478 km, på strækningen mellem Sydney og Perth.

Næsten alle baner er i dag privatejede. De har efterhånden fuldstændig ændret status, idet de er blevet til godsbaner, der dog har en smule passagertransport. Godstrafikken afvikles på nogle få hovedstrækninger med meget store, tunge og lange tog. Der fremføres fx malmtog med op til 210 vogne, som transporterer op til 30.000 ton pr. tog. Disse over 2 km lange tog trækkes af flere lokomotiver, ofte med fjernstyrede lokomotiver midt i togstammen.

New Zealand

New Zealand har sporvidden 1067 mm og er et af de lande, hvor man i de senere år har valgt at privatisere det statslige jernbanenet. Der er jernbanefærger mellem de to hovedøer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig