Nnedi Okorafor

Faktaboks

Nnedi Okorafor
Født
8. april 1974, Cincinnati, USA

Nnedi Okorafor. Foto fra 2017.

Artikelstart

Nnedi Okorafor er en nigeriansk-amerikansk forfatter. Hun skriver fantasy og science fiction-romaner for unge og voksne og grafiske romaner og tegneserier for Marvel-universet. Hendes roman, Who Fears Death, 2010 (dansk titel: Hvem frygter døden, 2018) er undervejs som en TV-serie på HBO med George R.R. Martin som producer.

Hendes mest kendte science fiction-romaner er Binti-trilogien: Binti, 2015, Binti Home, 2017 og Binti: The Night Masquerade, 2018. Hovedpersonen forlader modigt sin kendte planet, hvor hun står for at blive bortgiftet og begiver sig på rumrejse for at studere ved universitetet Oomza på en fremmed planet.

Okorafors tegneserier Shuri og Wakanda For Ever er hentet fra Marvel-universet. Hun betegner selv sin fiktion som spekulativ fiktion og som Africanfuturism. Inspirationskilder er blandt andre den afroamerikanske science fiction-forfatter Octavia E. Butler (1947-2006) og den nigerianske forfatter Ben Okri.

I 2008 vandt hun The Wole Soyinka Africa Prize for Literature og i 2015 The World Fantasy Award.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig