Faktaboks

Niels Bjørn Larsen
Født
15. oktober 1913
Død
13. marts 2003

Niels Bjørn Larsen var en dansk solodanser, mimekunstner, balletmester og koreograf. Han var uddannet på balletskolen ved Det Kongelige Teater, som han var knyttet til fra 1920 til 1986.

Niels Bjørn Larsen blev solodanser i 1942 og var som mimiker og karakterdanser af internationalt format med heksen i Sylfiden og Coppelius i Coppelia som de store partier. I 1950'erne og første halvdel af 1960'erne var han balletmester ved Det Kongelige Teater, ligesom han 1956-1980 ledede Pantomimeteatret i Tivoli. Han skabte selv en række balletter til begge scener og var virksom ved andre teatre og på film.

Som filmfotograf dokumenterede han desuden siden 1950 Den Kongelige Ballets forestillinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig