New Zealand - religion

New Zealand. Maraeen, et helligt mødested, i Rotorua, hvor der bl.a. holdes maorikoncerter. Træskæreri udføres i dag kun i begrænset omfang, bl.a. til fælleshusene og til turister.

.

Artikelstart

New Zealand - religion, Det største kirkesamfund er den anglikanske kirke, der tæller ca. 1/3 af befolkningen; de øvrige protestantiske retninger, hvoraf presbyterianerne er størst, udgør tilsammen ligeledes ca. 1/3, katolikkerne ca. 20%. I de protestantiske kirker var lægmandsindflydelsen allerede i 1800-t. usædvanlig bred; det gav hurtigt kirkerne stor selvstændighed, og heraf udsprang også et "moderne" syn på mission blandt maorierne, præget af respekt for deres kultur. Der findes en selvstændig maori-anglikansk kirkeafdeling. Den mindre lutherske kirke er endnu præget af den danske politiker D.G. Monrads indsats 1866-69.

Den protestantisk-puritanske vækkelseslære, der prægede koloniseringen og satte socialt engagement og personligt fromhedsliv højere end teologiske nybrud, er stadig kirkernes væsentlige svar på den fremadskridende sekularisering i et land, hvor efterhånden hele 34,7 % af befolkningen betragter sig selv som ikke-religiøs (2006).

Læs mere om New Zealand.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig