New Right var en koalition af højreorienterede organisationer, som fra slutningen af 1970'erne og særlig efter valget af Ronald Reagan som præsident i 1980 satte sit præg på den politiske debat i USA.

En af grundidéerne bag New Right var at aktivere landets mange protestantiske fundamentalister ved at fokusere på sociale og moralske spørgsmål som abort og homoseksuelles rettigheder snarere end på økonomiske problemer.

Trods et omfattende organisatorisk apparat og megen medieomtale opnåede New Right dog ikke den ønskede politiske indflydelse, men mange af koalitionens ledende skikkelser, og mange tilhængere, vandt senere indflydelse med eksempelvis Tea Party-bevægelsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig