Neuruppin, by ved nordenden af Ruppinersee i den tyske delstat Brandenburg 60 km nordvest for Berlin; 31.600 indb. (2010). Byens ældste bygning er klosterkirken fra 1246 ved den 650 år gamle klosterlind.

Neuruppin fik byrettigheder i 1256 og var indtil 1500-t. i greverne af Lindow-Ruppins besiddelse, hvorefter den kom til Brandenburg. Forfatteren Theodor Fontane og arkitekten Karl Friedrich Schinkel blev begge født i byen; et klassicistisk borgerhus rummer museum for Schinkel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig