Neste OY, finsk statsejet olie- og kemivirksomhed, grundlagt 1948. Den har egne raffinaderier i Finland, der oprindelig anvendte russisk råolie, men i stigende grad benytter olie fra egne kilder, især i Nordsøen.

Neste blev 1998 fusioneret med det finske elselskab IVO i en ny koncern, Fortum. I 2004 blev Fortum Oil and Gas opdelt i Fortum Oil (fra 2005 Neste Oil) og Fortum Heat and Gas. Neste Oil er en raffinaderi- og marketingvirksomhed med fokus på højkvalitetsbrændstof og bæredygtighed. I 2013 havde virksomheden ca. 5000 ansatte og en omsætning på 17,5 mia. euro.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig