Nepal - uddannelse

Artikelstart

Nepal - uddannelse, Uddannelsessystemet er præget af landets fattigdom og komplekse etniske situation samt af de vanskelige samfærdselsforhold. Analfabetismen skønnes at omfatte 72% af alle voksne (1995), men der satses på en national alfabetiseringskampagne. Mange af lærerne er stadig ikke læreruddannet.

Skolesystemet omfatter en frivillig førskole for 3-5-årige, der kun søges af få. Den femårige skolepligt opfyldes i den offentlige og gratis grundskole, men ca. 20% af børnene, især pigerne, kommer slet ikke i skole. Den fortsatte skolegang, som ikke er gratis, er opdelt i et toårigt og derpå et treårigt niveau; det første påbegyndes af 36% af en årgang (1993). Desuden findes erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Landets universitet, Tribhuvan University (1959), ligger i Kathmandu.

Læs mere om Nepal.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig