Nemuro, japansk by på det østlige Hokkaido; 27.300 indb. (2016). Byen ligger på en halvø af samme navn og tæt ved de omstridte russiske øer i Kurilerne. Den er en vigtig fiskerihavn med fangster af laks, ørred og krabber; størstedelen forarbejdes industrielt til de japanske storbyer langt mod syd. Omegnens naturlige græsgange er basis for mejeribrug og fremstilling af smør og mælkepulver.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.