NemID

NemID.

.

Artikelstart

NemID er et system til log-in på internetsider, der anvender brugernavn og adgangskode i kombination med et nøglekort. Når brugernavn og adgangskode er indtastet, bliver man bedt om at indtaste en nøgle (et antal cifre) fra nøglekortet. Alle nøglekort er forskellige og indeholder 148 nøgler.

NemID benyttes af bl.a. det offentlige, fx SKAT, af netbanker og af diverse private virksomheder som forsikrings- og pensionsselskaber. NemID er et single log-in system, så brugeren undgår at skulle huske forskellige koder og passwords til forskellige internetsider. Samtidig bliver det muligt at tilgå fx sin netbank fra enhver computer. Systemet er separat for private og for erhvervslivet. Det blev taget i brug i Danmark i 2010 og er udviklet af DanID i samarbejde med den danske stat og den danske banksektor. DanID ejes af Nets (indtil 2010 kendt som PBS), der står bag bl.a. Dankortet. NemID er indført for at øge datasikkerheden.

Andre single log-in systemer, såsom Googles og Facebooks, er baseret på kryptologisk sikkerhed, idet brugerne kun må indtaste deres Google eller Facebook-password på sider som browseren kryptologisk garanterer (via https) er ejet af hhv. Google og Facebook. I modsætning til dette, så er NemID baseret på at brugeren indtaster sit password på stort set vilkårlige websider, i en let forfalskelig NemID-dialog.

NemID's hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig