Nationalpark Vadehavet

Artikelstart

Nationalpark Vadehavet er en dansk nationalpark, indviet i oktober 2010. Nationalpark Vadehavet udgør i alt 146.600 ha og er den hidtil største af de danske nationalparker.

Nationalpark Vadehavet omfatter den danske del af Vadehavet fra Ho Bugt til grænsen. Ud over selve Vadehavet indgår også Vadehavsøerne, Skallingen, Varde Ådal, Marbæk-området og dele af marsklandet bag digerne i nationalparken.

Parken betragtes som et af verdens mest værdifulde tidevandsområder. Den er den vigtigste rasteplads og det vigtigste overvintringsområde i Europa for mange vandfuglearter; endvidere yngler spættet sæl her.

Den danske del af Vadehavet blev i 2014 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Nationalpark Vadehavets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig