N.O. Raasted

Faktaboks

N.O. Raasted

Niels Otto Raasted

født:
26. november 1888
død:
31. december 1966

N.O. Raasted var en dansk komponist, domorganist i København 1924-58. Raasted var elev af Karl Straube og Max Reger og var som organist kendt både i Danmark og udlandet. Han havde en omfattende produktion, først og fremmest orgelmusik, men også symfonier, orkestermusik, vokal- og kammermusik. Han bestred desuden diverse tillidshverv, bl.a. i Dansk Komponistforening, KODA og Samf. til Udgivelse af Dansk Musik.

Raasted havde nære forbindelser til Tyskland og tysk kultur og var bl.a. involveret i Nordische Gesellschaft i 1930'erne og etablering af Ständiger Rat i 1934, hvilket førte til beskyldninger om antisemitisme og tysk-venlighed. Dette blev hverken bevist eller afvist, og Raasted indtog en isoleret position efter Anden Verdenskrig. Raasted er kompositorisk inspireret af især barokmusik og Max Reger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig