Märklin, tysk legetøjsfirma grundlagt 1859 af Theodor Friedrich Wilhelm Märklin (1817-66). Selvom firmaet til at begynde med producerede dukkekøkkener, er Märklin først og fremmest kendt for sine modeltog. Märklin har desuden fremstillet bl.a. metalbyggesæt, skibe og biler. I 1895 byggede firmaet verdens første elektriske modeltog, og siden 1935 er modellerne blevet fremstillet i størrelsen H0 (1:87), der er den mest udbredte standard for modeljernbaner. Märklin har ca. 2200 ansatte og en årlig omsætning på 296 mio. DM (1997).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.